11.1.2011  

På grund af en voldsom snestorm som ramte Danmark med fuld kraft, blev prøven i december flyttet til januar.

3 deltagere havde tilmeldt sig A prøven, Keld Jørgensen havde sagt ja til at være dommer.
Det var rigtig dejligt at han havde lyst til at køre turen til Knuthenborg for at dømme os.

Holdet bestod af Staffan Birkegaard med Cheslabben Belle of the Ball, Charlotte Lia med Waterlover Aprilia og Emma Birkegaard med Cheslabben Ibsen. De 2 sidstnævnte er helt nye indenfor A prøve og jagtverdenen, og det bar afprøvning præg af.

Vi var igennem 4 såter, heraf var de 2 ro på post, da der ikke fløj nogen haner i vores områder. De 2 andre såter gav gode muligheder for markerings og dirigeringsarbejde. Hundene gjorde deres bedste og lidt til.
Waterlover Aprilia kunne ikke helt styre sig, så hun knaldede desværre 2 gange, og dagen endte med et o.
Staffan trak Belle, da hun ikke var helt klar endnu. Emma og Ibsen gjorde det flot på deres første prøve, de fik en 3. præmie. Tillykke med det.

Efter frokosten gik vi alle ud og apporterede, vi afprøvede nogle af de gode råd vi havde fået med på vejen og vi havde en dejlig dag.         

Endnu en gang tak til Keld Jørgensen, dommer, Leif Tholstrup som var prøveleder samt en kæmpe                   
tak til Michael Skjødt, skytten på Knuthenborg fordi vi måtte komme igen.
            

 

 
Chesapeake Bay Retriever
Professionelle hjemmesider fra GoSystems