|
1.12 2011
Åben A prøve i Knuthenborg
Vi havde igen fornøjelsen af en hyggelig dag med jagtselskabet på Knuthenborg Gods og skytte Michael Skjødt. Der var tilmeldt 4 Chesapeakes, 1 sprang fra da hunden opnåede 1. præmien på prøve i Sverige. Så der kom en dansker, 1 svensker og 1 nordmand på prøven.
Lars Mertz var dommer og Leif Tholstrup var prøveleder.
Vi startede med en lille andesåt, og derefter fortsatte vi rundt i parken. Vejret var med os, skytterne dygtige og hundene blev afprøvet i mange forskellige situationer. Opgaverne blev løst med større og mindre finesse. Da vi nåede frokost havde Lars lukket bogen, så vi kunne nyde såterne endnu mere efter frokost. Nu var sommerfuglene i maven væk og pludselig gik flere ting lettere.
Alle deltagere havde haft en dejlig dag, en stor tak til Michael fordi vi må komme ned og holde vores A prøve Knuthenborg. Hvert år er det en stor oplevelse.
En ligeså stor tak til Lars og Leif, for jeres empati og gode evne til at støtte os.
Resultatet blev at NCH Tøyse Tara’s Chilli Pepper/ Bodil Winther fik en 1. præmie og
DKCH, INTCH Waterlover Aprilia / Charlotte Lia fik en 3. præmie.
For Bodil Winther sluttede hendes besøg til Danmark med et certifikat og vinder af brugshundekonkurrencen på juleudstillingen. Dette gjorde at hun kom hjem med en Dansk Champion, stort tillykke!
|
||
|
|
||
Chesapeake Bay Retriever
|
||