|
April 2008
Ches forårstræf 2008
Vi havde en dejlig weekend i Tappernøje, vejrguderne havde været med os og vi havde det mest pragtfulde solskinsvejr.
Fredag havde vi besøg af mange forskellige racer til vores første officielle lydighedsprøve. Alt forløb som planlagt. Vores dommer Hans Ove Pedersen og hans hjælpere, Inge og Vivi havde alt under kontrol. Alle fik god instruktion om hver enkelt øvelse, og Hans Ove rolige væsen smittede af på deltagerne som bedre kunne koncentrere sig. Alle havde gode som mindre gode oplevelser i ringen, sådan er det jo ofte når nerverne spiller en et puds. Vi havde alt fra meget unge hunde til en 12 år gammel veteran, chesapeake, som gik den smukkeste prøve. Dertil skal også nævnes at Cheslabben Prima Vista vandt klasse 1 i meget fin stil, ud af 13 deltagere. Vi var flere som så hende sidste år lave cirkus i ringen til en anden prøve, men denne gang skulle det være seriøst mente hun og det så meget flot ud. Hun blev belønnet med en ærespræmie fra Maxizoo samt en kastebold fra chesapeake klubben.
Klasse 2 var en ”lassie” mod chesapeake , idet 2 hundeførere havde meldt sig til med hver 2 hunde. Det var en fin klasse, hvor man godt kunne se at niveauet var øget. Det blev til at de 3 hunde bestod og 1 bestod ikke.
Klasse 3 var endnu sværere og her kunne man også se at nogle hunde er klar og andre er det ikke, vi havde alle kiks i enkelte øvelser. Der blev givet en 2 præmie, og 3 3 præmier, og 1 bestod ikke.
Alle havde en sjov dag og jeg håber da at nogle af tilskuerne blev inspireret til at træne lydighed med deres hund. Det er en af grundstenene for at komme videre med sin hund uanset hvad du bruger den til.
Fællesspisning om aften var meget hyggeligt. Vi fik en dejlig jægergryde med kartoffelmos og coleslaw. Til kaffen var der hjemmebagt kage. Der blev snakket hund og hund og ...ja lidt mere hund.
Næste morgen var det tid til WD/X/Q, der var tilmeldt 12 hunde til WD, 11 kom til start. Dommerne var Flemming Søndergaard og Iver Hansen, skytter og kastere blev dirigeret rundt med, så prøven kunne gennemføres bedst muligt for alle parter.
Det var en fin klasse, som gav fører og hunde tilpas med udfordringer. Igen var det tydeligt at uden træning og lydighed kommer man ikke så langt. Men alle havde det sjovt.
7 hunde bestod og gik videre til WDX, nu blev kravene til hundens evner øget. Distancen på markeringerne længere og terrænet sværere. Alle bestod enkeltmarkeringerne på land og vand, trods lokkeænder. Enkelte hunde var lige henne og se hvad pokker det var der flød rundt derude, men ingen lod sig snyde. På dobbeltmarkeringerne blev det så for svært for nogle af hundene, og ialt bestod 2 hunde, som så gik videre til WDQ.
Nu kunne man så se at det var en fordel med en rutineret hund, som er en dygtig markør, samt dirigeringsfast. Det var lange dobbelt og trippelmarkeringer, på vand og land.
Cheslabben Dirty Harry bestod i fineste stil, han satte ikke mange poter forkert hele dagen og var bare i hopla.
Tak til terrænværtsparret Iver og Ingelise Hansen, dommerne, hjælperne, uden jer kan sådan et arrangement ikke løbe af staben.
Resultater for træf den 18-19/4-2008
Bestået WD:
Holckenhus Fair and Square / Bjarne Rønnow
Port West Abilane / Frank Müller
Sedgcroft Muskowow Achuk / Christine Martin
Cheslabben Ibsen / Emma Birkegaard
Longmeadow’s Danish sandstorm / Helle Koch
Della von der Albinger Au / Frank Müller
Penrose Cool Dawn / Klaus Klinggaard Bedste hund
Bestået WDX:
Cheslabben Dirty Harry / Birgitte Jørgensen
Cheslabben Flower by Kenzo / Birgitte Jørgensen Bedste hund
Bestået WDQ:
Cheslabben Dirty Harry / Birgitte Jørgensen Bedste hund
Lydighedsprøve:
LP1
Cheslabben Dirty Blonde / B. Jørgensen 2. præmie
Sedgcroft Muskowow Achuk / Christine Martin 2. præmie
Cheslabben Flower by Kenzo / Birgitte Jørgensen 3. præmie
Cheslabben prima Vista / Birgitte Jørgensen 1. præmie vinder klassen
A’s Frodo-Samvise-Gamdshie Eagle Ey / Christine Martin 1. præmie
Longmeadow’s Danish sandstorm / Helle Koch 2. præmie
LP2
Cheslabben Bonne Femme / Birgitte Jørgensen 3. præmie
LP3
Holckenhus District’ Attorney / Charlotte Lia 3. præmie
|
||
|
|
||
Chesapeake Bay Retriever
|
||