Bolettes Vandrepræmie  
Proportioner for Bolettes Vandrepræmie
 
Denne vandrepræmie går til den mest vindende chesapeake inden for såvel markprøver som working tests, sporprøver, lydighedsprøver, agility og udstillinger. Præmien, som er evigt vandrende, er udsat til minde om Roneklint’s Bolette, der er den hidtil mest alsidige chesapeake i Danmark.
 
Vandrepræmien uddeles hvert år på racens årsmøde til den hund, som har samlet flest point i det foregående kalenderår, første gang på årsmødet i januar 2008 for kalenderåret 2007. Resultater for et kalenderår indsendes til raceledelsens formand senest 7. januar i det følgende år.
 
Der skal samles point i mindst 3 forskellige discipliner. Alle resultater skal være opnået på officielle, danske arrangementer registreret i DKK. Følgende regnes som forskellige kategorier: a) markprøve A, b) markprøve B + kvalifikationsprøve, c) working tests, d) schweissprøver + vildtsporprøver, e) lydighedsprøver, f) agilitykonkurrencer, g) udstillinger. DRKs eliteprøve regnes som en markprøve vinderklasse A. Retrievermesterskabet og unghundemesterskabet regnes som vinderklasse B.
 
Pointsystem:
På markprøve B begynderklasse, samt på lydighedsprøver uanset klasse giver en 1.præmie 5 point, 2.præmie 3 point, 3. præmie 1 point, bestået kvalifikationsprøve (kun 1 gang) 4 point.
På markprøve A og B åben klasse samt på sporprøver uanset klasse giver en 1.pr. 10 point, 2.pr. 8 point, 3.pr. 6 point.
Working test begynder- og åben klasse samt agilityprøver uanset klasse: 1.vinder 10 point, 2.vinder 8 point, 3.vinder 6 point, 4.vinder 4 point, bestået 2 point.
I vinderklasse markprøve A og B samt working test giver en 1.vinder 20 point, 2.vinder 18 point, 3.vinder 16 point, 4.vinder 14 point, udmærkelse/bestået 12 point.
På udstilling giver BIS- eller BIG-placering samt BIR/BIM på racetræf 5 point, excellent (CK) 4 point, very good (1.pr.) 3 point, good (2.pr.) 2 point, sufficient (3.pr.) 1 point.
 
Ved pointlighed vinder den hund, som har opnået resultater i flest forskellige kategorier, dernæst yngste hund. Der er ikke noget krav om, at bestemte kategorier skal indgå, for at resultatet tæller; der kan samles point på en hvilken som helst kombination af prøver eller prøver og udstilling.
 
Vandrepræmien består af en graveret tintallerken med hunden fra den amerikanske chesapeakeklubs logo, USACH Sasnakra Sassy*** CD på vej hjem fra en vandapportering – denne hund, født i 1945, var bl.a. mor til DUALCH Mount Joy’s Mallard, tiptipoldefar til Bolette. Med præmien følger en mappe, hvor hver vinder får en side til hundens navn, data og billede.
 
Vandrepræmiens proportioner er revideret i januar 2008 og kan kun ændres efter aftale med udsætteren: Kennel Cheslabben v/Birgitte Jørgensen & Kurt Jakobsen. Hvis raceledelsen beslutter ikke længere at udsætte præmien, returneres den til kennel Cheslabben.
2009   Waterlover Aprilia
2008   Cheslabben Dirty Blonde
2007   Cheslabben Dirty Harry                                           
red. 12/5 2008
 
 
Chesapeake Bay Retriever
Professionelle hjemmesider fra GoSystems
Forsiden / Pokaler / Bolettes Vandrepræmie