Kvalifikationsprøve  
Kvalifikationsprøve - en officiel prøve, hunden skal minimum være 12 mdr gammel.
 
Kvalifikationsprøven kvalificerer til:
Brugshundeklasse på officielle udstillinger, det vil i Danmark sige, den klasse hvor du har mulighed for at opnå et certifikat.
Når du har 3 certifikater, hvoraf det sidste skal være opnået efter, at hunden er 24 måneder gammel, kan din hund registreres i DKK som Dansk Champion, når den tillige har opnået mindst en 2.præmie på markprøve B i åben klasse.
 
Kvalifikationsprøven kvalificerer også til:
Start i begynderklasse på markprøve B. Andre prøver, som kvalificerer til start på B-prøverne i begynderklasse er brugsprøve og DJUs apporteringsprøver, vær dog opmærksom på, at ikke ret mange apporteringsprøver hvert år stambogsføres.
 
Kvalifikationsprøven afholdes af klubbens racer, som også selv kan beslutte om den er åben for andre racer eller kun sin egen. Raceledelsen ansøger DRK, som indhenter godkendelse hos DKK. DKK stambogsfører resultatet på hver enkelt hund efter prøven.
Tilmelding finder derfor altid sted på de særlige blanketter, som kan findes under Aktiviteter/blanketter.
Der udstedes diplom til de beståede retrievere.
 
Selve prøven bedømmes af en DKK autoriseret markprøvedommer for retrieverracerne.
Der udarbejdes en skriftlig kritik, hvoraf en kopi udleveres til hundens ejer.
 
Prøven er som følger:
  1. Lineføring ca. 50 m med et knæk til venstre og et til højre.
  2. Fri ved fod ca. 50 m med et knæk til venstre og et til højre.
  3. Apportering af fuglevildt,
a. – på land
En enkeltmarkering med afgivelse af skud, samt et søg med minimum 3 fugle.
b.- fra vand
En enkeltmarkering med afgivelse af skud på svømmedybt vand
 
Der lægges stor vægt på lydigheden i fri ved fod, at hunden er under kontrol og bliver hos føreren. Man ser helst, at hunden apporterer spontant og kommer villigt hjem og afleverer til føreren.
Ved vandet skal hunden helst gå villigt og uden tøven ud for at apportere vildtet.
Søget er et område på ca 30 m x 40 m. Vildtet skal lægges, så det ikke frister hunden til at bytte.
 
 
Klik her for at læse kvalifikationsprøvereglementet.
 
 
 
Red. 10/1-2008
 
Chesapeake Bay Retriever
Professionelle hjemmesider fra GoSystems
Forsiden / Aktiviteter / Kvalifikationsprøve