 |
|
Racens Standard
CHESAPEAKE BAY RETRIEVER
Oprindelsesland: U.S.A. Anvendelse: Retriever, der arbejder lige effektivt på land og i vand.
Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Retrievere, stødende jagthunde og vandhunde), Helhedsindtryk: Chesapeake Bay Retrieveren, der arbejder lige effektivt på land og i vand, blev udviklet langs Chesapeake-bugten til jagt på vandfugle under de mest ugunstige vejr- og vandforhold, hvor den ofte måtte bryde igennem isen under de mange, anstrengende apporteringer. En Chesapeake må ofte modstå blæst, tidevand og lange, kolde svømmeture under arbejdet. Racens særlige egenskaber gør den specielt egnet til at kunne arbejde let, effektivt og udholdende. En Chesapeakes hoved har en bred og rund skalle med et middel stop. Kæberne skal have tilstrækkelig længde og styrke til at bære stort fuglevildt med et let og blødt greb. Den dobbelte pels består af en kort, grov og bølget yderpels med en tæt, fin og ulden underpels, der indeholder rigeligt med naturlige olier og derfor er ideelt egnet til de iskolde og barske vejrforhold, som hunden ofte må arbejde under. Af skikkelse er en Chesapeake en stærk, harmonisk, kraftfuldt bygget hund af moderat størrelse, med krop og ben af middel længde. Brystet er dybt og bredt, skuldrene er bygget med fuld bevægelsesfrihed, og på intet punkt er der tegn på svagheder, specielt ikke i bagparten. Dens styrke må dog ikke være opnået på bekostning af adræthed og udholdenhed. Størrelse og substans må ikke overdrives, da der er tale om en brugs-retriever af aktiv natur. De karakteristiske træk omfatter de meget klare, gullige eller ravfarvede øjne, en bagpart, der ligger i højde med eller en anelse over skuldrene, og en dobbelt pels, der kun over skuldre, hals, ryg og lænd har tendens til at være bølget. Proportioner:
Højden fra skulderbladenes top til jorden skal være en smule mindre end kroppens længde fra brystben til sædebensknude. Kroppens dybde når mindst til albuerne, og afstanden fra albue til skulder er den samme som fra albue til jorden. Temperament:
En Chesapeake værdsættes for sit opvakte og glade væsen og sin intelligens. Den er rolig og fornuftig, med en hengiven og beskyttende natur. Dens mod, arbejdsvillighed, årvågenhed, ”næse”, intelligens, vandpassion, generelle kvalitet og – frem for alt – dens karakteranlæg skal gives første prioritet ved udvælgelse og avl. Ekstrem skyhed eller ekstremt aggressive tendenser er uønskede i racen, hvad enten den bruges som jagthund eller familiehund. Hoved: Skalle: Bred og rundet.
Stop: Middel stop.
Næse: Næseryggen middelkort.
Næseparti: Tilnærmelsesvis af samme længde som skallen. Aftagende udefter, men ikke spidst.
Læber: Tynde, ikke løse og hængende.
Kæber, bid: Saksebid foretrækkes, men tangbid er acceptabelt.
Øjne: Middelstore, meget klare, gullige eller ravfarvede og bredt ansatte. Udtrykket er intelligent.
Ører: Små, ansat godt højt på hovedet, løsthængende og af middel tykkelse.
Hals: Af middellængde, med et stærkt og muskuløst udseende. Den bliver gradvis bredere mod skuldrene.
Krop: Middellang, hverken for tætbygget eller med karperyg, men snarere med en hulning op under lænden, da flankerne er godt optrukne.
Overlinie: Viser at bagparten er lige så høj som eller en anelse højere end skuldrene.
Ryg: Kort, solidt forbundet til bagparten og kraftfuld.
Bryst: Stærkt, dybt og bredt. Brystkassen tøndeformet og dyb.
Hale: Middellang, middelsvær ved roden. Halen bæres lige eller i en let kurve og må ikke rulle op over ryggen eller have knæk til siden.
Lemmer:
Forpart: Der må ikke være tendens til svagheder i forparten. Forbenene er middellange og lige,
med god knoglebygning og muskulatur. De er lige, set forfra og bagfra. Skuldre: Skråtliggende, med fuld bevægelsesfrihed, rigelig kraft og uden nogen begrænsning i
deres bevægelse. Mellemhånd: Let vinklet og middellang. Vildkløer kan fjernes. (NB! Forbudt i Danmark)
Bagpart: En god bagpart er væsentlig og skal virke fuldt så kraftig som forparten. Der må ikke
være tegn på svagheder i bagparten. Bagparten skal være specielt kraftfuld for at kunne præstere den drivkraft, der kræves ved svømning. Bagbenene er middellange og lige, med god knoglebygning og muskulatur. Bagbenene er lige, set forfra og bagfra. Eventuelle vildkløer skal fjernes. (NB! Forbudt i Danmark) Knæ: Velvinklede.
Haseled: Afstanden fra haseled til jorden skal være middellang.
Poter: Harepoter af god størrelse, vel forsynede med svømmehud, med godt hvælvede og
tæt sluttede tæer. Bevægelse: Bevægelsen skal være flydende, fri og ubesværet, så den giver indtryk af stor kraft og
styrke. Set fra siden er der god rækkevidde i forparten, uden begrænsninger af bevægelsen, og rigeligt fraskub fra bagparten med god bøjelighed i knæ og haseled. Set forfra må der ikke være tegn på udad drejede albuer. Set bagfra må der ikke være tegn på kohasethed. Når farten øges, nærmer poterne sig tyngdepunktets centerlinie. Pels:
Hårlag: Yderpelsen skal være tyk og kort, ingen steder over 4 cm lang, med en tæt, fin og
ulden underpels. Hårene i ansigtet og på benene skal være meget korte og lige. Kun på skuldre, hals, ryg og lænd har hårene tendens til at være bølgede. Moderate faner bag på bagparten og på halen er tilladt. Strukturen i en Chesapeake’s pels er meget vigtig, da Chesapeaken bruges til jagt under alle slags ugunstige vejrforhold og ofte arbejder i is og sne. Olien i den grove yderpels og den uldne underpels er særdeles vigtig for at kunne forhindre det kolde vand i at nå ind til huden, ligesom den hjælper til,
at pelsen tørrer hurtigt. Pelsen hos en Chesapeake skal afvise vandet på samme måde som en ands fjerdragt. Når en Chesapeake kommer op af vandet og ryster sig, skal der ikke være vand tilbage i pelsen, den er nærmest kun fugtig. Farve: En Chesapeake skal have så nær som muligt samme farve som de omgivelser, den
arbejder i. Enhver nuance af brunt, siv og rør eller vissent græs (deadgrass) kan accepteres, idet ensfarvede Chesapeakes foretrækkes. Ingen farve må foretrækkes frem for en anden. En hvid plet på brystet, på bugen, på tæerne eller bagsiden af poterne (lige over den store trædepude) er tilladt, men jo mindre plet, jo bedre, idet ensfarvet foretrækkes. Pelsens farve og struktur skal tillægges stor vægt ved bedømmelsen. Skrammer og ar fra arbejdet i marken må ikke reducere bedømmelsen. Størrelse: Skulderhøjde for hanner 58 til 66 cm, for tæver 53 til 61 cm. Over- og understørrelse
bedømmes strengt. Vægt for hanner 29.5 til 36.5 kg,
Vægt for tæver 25 til 32 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang. Diskvalificerende fejl: • Mangler i racens karakteristiske træk.
• Overbid eller underbid.
• Vildkløer på bagbenene (NB! Gælder ikke i Danmark).
• Pelsen krøllet eller med tendes til krøl over hele kroppen.
• Faner på hale eller ben mere end 4.5 cm lange.
• Sort pelsfarve.
• Hvidt noget sted på kroppen undtagen bryst, bug, tæer eller bag på poterne.
Spørgsmålet om pels og generel, harmonisk type går forud for enhver tænkelig point- tabel. En Chesapeake skal være velproportioneret. En hund, der har korrekt pels og er i god harmoni på de øvrige punkter, foretrækkes frem for en, der er fremragende på nogle områder, men svagere på andre. Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
POINTSKALA Hoved, herunder læber, ører og øjne 16
Hals 4
Skuldre og krop 12
Bagpart og knæ 12
Albuer, ben og poter 12
Farve 4
Hale 10
Pels og pelsstruktur 18
Generel bygning 12
-----------
100
OMTRENTLIGE MÅL (Inches) Hovedlængde fra næse til nakkeknude 9.5 til 10
Hovedets omkreds ved ørerne 20 til 21
Næsepartiets omkreds foran øjnene 10 til 10.5
Ørernes længde 4.5 til 5
Afstand mellem øjnene 2.5 til 2.75
Halsens omkreds tæt ved skuldrene 20 til 22
Omkreds ved flankerne 24 til 25
Længde fra nakkeknude til halerod 34 til 35
Forbenets omkreds ved skulderen 10 til 10.5
Overlårets omkreds 19 til 20
Afstand øre til øre (basis) hen over skallen 5 til 6
Nakkeknude til skuldertop 9 til 9.5
Fra albue til albue (op over skuldrene) 25 til 26
|
|||
|
|
|||
Chesapeake Bay Retriever
|
|||
|
|||
