|
Træningsdage
Træningsaften på Langø 18.07.07 Jens-Erik (skytte) på Langø havde lagt terræn til en pragtfuld aften, hvor solen skinnede, der var en let brise og en lille flok på 8 hundeførere, som havde fundet derud, samt lidt tilskuere. Annika havde tilbudt at give af hendes ekspertise i forbindelse med markprøvetræning af unge som ældre hunde. Vi blev delt i 2 hold, unge og erfarne hunde.
Annika lagde ud med at træne os, hundeførerne, i områdesøg. Fortælle os om hvordan man kan gøre det, fastholde hunden i søget, så den ikke søger stort. 9 hunde fik lov til at prøve, en af gangen, hvor hundeføren samtidig fik ros og ris, så man kunne hjælpe sin hund på de rigtige steder. Annika var meget omhyggelig i sin instruktion, så ingen var i tvivl om hvad der skulle ske. Afstanden blev langsomt øget.
Derefter blev der lavet enkeltmarkeringer i samme område, for som der blev sagt, nu ved hunden der er noget i området og derfor gør vi arbejdet lettere for den. Først med kort afstand og derefter længere. Vi arbejdede med positiv indlæring for hund og fører.
Derefter gik vi over til vandet, alle chesserne råbte hurrah, da det jo er deres favorit element! En enkelt havde allerede testet kanalen og fundet en enkelt hegnspæl, som den ligeså godt kunne tage med op. Den var deadgrass inden badet og absolut mudderfarvet bagefter. Den kom i lang line til næste opgave, da vi ellers ikke havde fået den med hjem.
Vi fortsatte med samme øvelser, men denne gang koblede vi de 2 ting, så først blev der kastet en enkelt markering på vand, hentet og så drejede man sig 90 grader og sendte hunden på et område søg. Derefter vendte vi øvelsen, så enkeltmarkeringen blev kastet, men du sendte hunden på områdesøg først. Ikke så nemt, da vandet trækker meget.
Imellem de 2 hold var det tid til at drikke kaffe og spise hjemmebagte kager og udveksle erfaringer om og med hundene. Annika skulle også uddele af vindertipsene, da hun jo netop havde været på det vindende hold i IWT.
Alt ialt en meget hyggelig og lærerig aften for alle parter.
Venlige hilsner
Charlotte og Spot
Træningsdag i det sydvestjyske d 05.07.03
|
||
|
|
||
Chesapeake Bay Retriever
|
||